Bliv juniorinspektor i SYD
FYGO HAR ET MEGA SPÆNDENDE TILBUD TIL JER I VIDEREUDDANNELSESREGION SYD!
Vil du være juniorinspektor for lægelige videreuddannelsessteder? Ved du heller ikke hvad det betyder men synes det lyder spændende, SÅ SE HER!
Posten som juniorinspektor for det gynækologiske og obstetriske speciale i videreuddannelsesregion SYD er ledig til besættelse snarest muligt. Sundhedsstyrelsens inspektorordning har til formål at udvikle og sikre høj, ensartet kvalitet i videreuddannelsen af læger. Alle afdelinger, der tilbyder lægelig videreuddannelse besøges hver 4. år eller oftere ved behov. I den forbindelse er der brug for en uddannelseslæge som juniorinspektor. Der deltager altid mindst 2 inspektorer ved et besøg, hvor du er med til at interviewe relevante faggrupper og analysere de uddannelsesmæssige procedurer og udarbejde en rapport med forslag til indsatsområde. Hvis du har lyst til at bidrage til at sikre et fortsat højt niveau for uddannelsen i vores fede speciale, så skriv en mail til bestyrelsen@fygo.dk og fortæl kort hvorfor netop du skal være specialets nye juniorinspektor i syd. Det er et krav at du har en introduktionsstilling i Gyn/Obs. Ved interesse kan du f.eks. læse inspektorrapporten fra afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Horsens sygehus fra november 2021! (www.sst.dk/da/inspektorrapporter)
Ansøgningen bedes fremsendt hurtigst muligt og senest d. 20-05-2023.
Du kan generelt læse mere om inspektorordningen på: https://www.sst.dk/da/opgaver/sundhedsvaesen/uddannelse/laeger/inspektorordning
Vi glæder os til at høre fra dig
De bedste hilsner
FYGO bestyrelsen