ENTOG Exchange 2025

Så er det tid til at søge om at komme på ENTOG Exchange 2025
Kunne du tænke dig at møde gyn/obs-interesserede læger fra hele Europa samt opleve, hvordan speciallægeuddannelsen foregår i Tyskland?
 
Så har du nu muligheden for at søge om at blive den ene af de to repræsentanter, som FYGO sender afsted på årets ENTOG Exchange.
ENTOG, der er den europæiske pendant til FYGO, arrangerer hvert år udveksling for yngre læger under speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik. I år foregår det i Tyskland med først tre dages klinikophold d. 2.-4. juni (med ankomst d. 1. juni), hvor man følger en tysk yngre læge og derefter ENTOG Scientific Night og Council i Mainz 4.-5. juni.
Udvekslingen ligger forud for EBCOG kongressen i Frankfurt
Du skal være under uddannelse til speciallæge i Gynækologi/obstetrik og være medlem af FYGO for at komme i betragtning. Alle kan søge, fra yngste introduktionslæge til ældste kursist (og er du i en uklassificeret post-introstilling el lign, så søg alligevel).
FYGO og DSOG dækker afgiften for deltagelse (95 euro) samt udgifter til transport og overnatning på op til 5000 kr. Udgifter derudover dækkes af en selv.

Send en ansøgning til FYGOs bestyrelse senest den 7. januar kl. 12 på bestyrelsen@fygo.dk

Vi er klar over, at det er meget kort varsel desværre.
Ansøgning skal indeholde motivation for udveksling samt et kort CV.

Efter udvekslingsopholdet forventes det, at deltagerne skriver en kort rejsebeskrivelse til FYGOs hjemmeside samt at man undervejs laver en takeover på FYGOs instagram. De tidligere takeovers kan ses på instagram.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har selv været af sted i 2018, og det kan varmt anbefales.

På vegne af FYGOs bestyrelse

Caroline (carolinekann1703@gmail.co