- Denne begivenhed er allerede afholdt.
FYGO Aftenkursus (ØST): LET’S TALK ABOUT SEX
13. september, 2023 @ 18:00 - 20:00
Uanset hvilket speciale man som læge kommer i berøring med, vil man uundgåeligt blive konfronteret med patienter med seksuelle problemer, men det gælder særligt i Gyn/obs!
Alligevel eksisterer der et to-vejs-tabu, hvor hverken læge eller patient bringer seksuelle emner på banen. Hvordan kan være det, og hvordan bryder man dette tabu? Hvornår kan det være klinisk relevant at bringe det seksuelle aspekt ind i samtalen med en gynækologisk eller obstetrisk patient?
Snup din kollega under armen og tag med til dette spændende og vigtige FYGO-kursus om SEXOLOGI.
Kurset foregår på Sexologisk Klinik (Rigshospitalet), og derfor vil der også vil være en lille rundvisning.
På kurset vil du blive undervist af den stærke duobestående af Karen Rischel, som er ansat på Sexologisk Klinik, samt Christina
Damsted, der har egen gynækologisk praksis med fokus på seksuel sundhed.
På kurset vil du blandt andet lære at initiere en samtale med patienten omkring seksualitet og afdække eventuelle seksuelle gener med respekt for patientens integritet.
Kurset vil være case-baseret og kliniknært, og fokus vil være på basal sexologisk rådgivning og behandling af patienter med gynækologiske eller obstetriske sygdomme/indgreb/begivenheder.
Undervisere:
- Christina Damsted, Speciallæge i gynækologi og obstetrik, PhD. Praktiserende gynækolog, Klinik for Kvindesygdomme og Seksuel Sundhed
- Karen Rischel, Overlæge og speciallæge i psykiatri, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet
Sted: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet
Ole Maaløes Vej 14, 2200
Tid: ONSDAG d. 13 september Kl. 18 – 20
Pris: 200 kr for FYGO medlemmer, 500 kr for ikke-medlemmer (excl. gebyr på
6kr)
Tilmelding og indbetaling foregår via fygo.safeticket.dk . Hvis der er øvrige spørgsmål, kontakte kursustovholder Caroline Kann på e-mail: carolinekann1703@gmail.com
Tilmelding gælder efter først til mølle-princippet.
Mad og forplejning er inkluderet i prisen.
Indtil 8 dage før kurset, er det muligt at få kursusgebyret retur. Herefter vil gebyret betragtes som tabt ved afbud.
Sidste tilmeldingsfrist: 11.9.23