FYGO’s klumme, september 2015

 

Ugeskrift for læger har i dag udgivet et temanummer om læring, som belyser flere relevante aspekter af den lægelige videreuddannelse. Vores speciale har tradition for at være gode til at uddanne vores kollegaer. Der har været – og er heldigvis stadig – mange ildsjæle rundt omkring i landet som brænder for undervisning og DSOG prioriterer uddannelse højt, især gennem arbejdet i underudvalgene UU og EFU. Det er vi som yngre læger i specialet utrolig glade for.

 

Men vores gode rygte må ikke blive en sovepude. Den daglige supervision, vejledning og feedback i klinikken er patienternes, de uddannelsestagendes og speciallægernes garanti for, at vi som yngre læger opnår de kompetencer som det forventes at en speciallæge besidder. Doris Østergaard, professor i medicinsk uddannelse og leder af Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) og Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) udtaler i det omtalte temanummer meget præcist vigtigheden af, at læger på alle uddannelsesniveauer kender til og anvender kompetencevurderingsredskaberne:

 

Vi har ingen eksamen for speciallæger, og derfor skal vi gøre os mere umage, når vi kompetencevurderer læger. Hvis ikke vi kompetencevurderer lægerne ordentlig, ved patienterne ikke, om lægerne kan det, de skal. Det skal ikke bare være et skilt på den hvide kittel, der skal være indhold bag. Og vi skal altså gøre os mere umage”.

I FYGO har vi i samarbejde med de prægraduate kliniske lektorer udarbejdet kurser for de uddannelsestagende læger, for at lære dem om kompetencevurderingsredskaberne, samtidig med at der i de regionale råd/følgegruppe nord har været arbejdet med metoderne. Spørgsmålet er om vi er i mål med implementeringen af redskaberne i den kliniske hverdag?

 

Som uddannelsestagende har vi yngre læger selvfølgelig et ansvar for vores egen læring, men som Doris Østergaard påtaler, står vi ikke alene med det ansvar:

 

Vejlederen og de uddannelsesansvarlige overlæger har ansvar for at skabe rammerne, og de må ikke undskylde sig med, at der er for travlt, og der mangler folk eller patienter. Og så skal ledelsen være med på, at det koster resurser at uddanne en speciallæge”.

 

Spareplaner, stigende produktionskrav og efterspørgsel af individualiseret behandling er nogle af de ting som står i vejen for at prioritere uddannelse i hverdagen. Men vi skal prioritere det, for vores patienters, vores egen og vores kollegaers skyld.

 

Hvis I har idéer til forbedringer af vores uddannelse, eller bare vil dele gode erfaringer fra jeres afdeling, vil vi meget gerne høre fra jer.

 

Med kærlig hilsen

Camilla Mandrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

*